Danske vandværker messe i Roskilde

"På vandværksmessen i Roskilde præsenterer vi GMGIS-Offline Access, som giver vandværker sikker adgang til kort og driftsdata også uden internetforbindelse. Løsningen fungerer som en digital forsikring i situationer, hvor centrale IT systemer er utilgængelige som følge af hackerangreb, fysisk sabotage, naturhændelser eller andre drifts kritiske hændelser. Forsyningssektoren er et kendt mål i moderne hybrid krigsførsel og adgang til opdaterede kortdata i marken, er afgørende for hurtig og korrekt indsats.
Vi demonstrerer, hvordan vandværkets ledningsnet herunder, hvordan hovedledninger, stikledninger, ventiler, brandhaner, boringer og tekniske anlæg kan downloades til mobil eller tablet, og anvendes offline. Udekørende medarbejdere kan fortsat tilgå kort og anlægsdata. Registrere observationer og dokumentere arbejde, selv hvis forbindelsen til centrale systemer er afbrudt. Alle ændringer gemmes lokalt og synkroniseres automatisk med GMGIS når forbindelsen genetableres, så datagrundlaget forbliver konsistent og korrekt.
Derudover viser vi vores øvrige GIS løsninger til vandværker. Herunder kortbaseret dokumentation, overblik over anlæg, driftshistorik samt værktøjer til planlægning af vedligehold og beredskab. På messen kan I få en konkret og teknisk gennemgang af, hvordan løsningerne kan understøtte både daglig drift og beredskabssituationer.
Vi ser frem til at se jer ved stand 2."